Øje for Øje.
Vil du ikke lade dine øjne hvile her hos mig, Bitte sehr? Jeg har så svært ved at sove uden dig og din mare til at ride mig i søvn Vielen Dank.
Vil du ikke lade dine øjne hvile her hos mig, Bitte sehr? Jeg har så svært ved at sove uden dig og din mare til at ride mig i søvn Vielen Dank.
At være en lyd, at være “ingen hjemme”, at være en hest eller lykken på hovedet, Boing! At være en arving med blød hals og perler så store som Betty Boops … øjne. “Glip, glip” Betty findes, Betty er et syngende postkort, en blomst i akryl. Betty er Bling. Betty mister pusten, hvis man stikker nåle […]
Kære Rosa Nogen gange, når jeg går tur, tænker jeg på lyde som farver. Alle mundene, der bevæger sig, dem former jeg til ellipser, til talebobler i gul, blå, rød, brun. Så forestiller jeg mig, at jeg er jonglør, at taleboblerne er brændende fakler, og at jeg kaster dem op, rundt og griber dem igen: […]
Jeg har drømt om fisk. De var gyldne og buttede og helt stille. De svømmede rundt og rundt og rundt med vidtåbne øjne. [Alt det vand i deres øjne, jeg forvekslede det med gråd] Jeg ved ikke, om fisk drømmer?, om de sover med åbne øjne?, om deres mareridt handler om at drukne ?
Du, At få mor + barndom + nattepisseri til at give (=) taknemlighed og moden adfærd, kræver en del: Er det to-tabellen, ti-tabellen, jeg skal bruge? Er det op-i-røven-tabellen? Jeg ved ikke om fjernhealing vil hjælpe. Summen af erfaringer er jo ikke andet end en sum, ja en evig summen, sumsumsum. En lille hveps, bi, […]
Kære Jakob Tålmodighed er en LYD. Jeg er helt, helt stille. Kærligst Rosa
Kære Mutti. Hvis du spørger mig til betydningen af en blomst, stopper jeg den ned i halsen på dig. Så kan den sidde der og gro, indtil den siger sig selv. Eller du kan sidde der og blomstre, indtil du visner i din egen mund. Det er ikke smukt, Mutti, det er slet ikke smukt. […]
Jeg fryser, og den afstand jeg måler fra min tånegl til det sted, hvor min mund skulle have siddet, kalder jeg varighed. Den tid det tager at gro et hår eller at blotte en skamlæbe den tid det tager at trække i land. Jeg ved godt, at det halve liv er erindringens, men hvordan halverer vi […]
Kære Jakob, Det blev så heller ikke i dag, du kom forbi. Jeg er vred og lidt forvirret, men det ændrer næppe noget, så jeg nøjes med at konstatere. Jeg vil i stedet høre dig, om vi kunne binde an med noget midlertidigt, indtil du igen er klar til at komme på besøg. Jeg har […]