Kære dagbog, Jeg forstår mig ikke på indhold af dage, kun formen kan stadig røre mig. Som nu solen, der insisterer på at definere ”det runde”, som noget gult. Eller lyngen, der bare ér: Et lilla brandbælte mellem det, vi kalder virkelighed og det, der gør en verden. Det er da til at forstå. Kh […]
Kære dagbog, Om natten ser det sådan ud: Jeg findes før og jeg findes efter, men ikke imellem. Nu vågner jeg, og trækker en dag over hovedet. Jeg bærer rundt på på en dag, om lidt vil jeg skrive dagen. Om lidt vil jeg skrive en krop, der kan bære, at den ikke findes. ____________ […]
Kære dagbog, Du giver mig bind for øjnene og klæder mig ud som krop. Jeg forestiller mig, at mine knogler er græs, og at de sprænger asfalt. Jeg mærker, at din hud slår revner. “Vi er her ikke for at finde vej”, skriver du, “men for at fare vild i hinanden” Kh Agnes
Stop hellere med at tælle nu. Der er alligevel langt flere pu_kter på min dagsorden, end du vil bryde dig om. At uglen har fire øjne, to om dagen og to om natten, det vil sige fire i alt, er bare ét af disse. En del planeter siges således at navigere efter uglens mange øjne: […]
Jeg laver et katalog over spildte overvejelser. Der er mange måder at udskyde ensomheden på. Dette er kun een.
Jeg er et menneske. Agnes. Mit navn er min menneskelighed. Er det antallet af løgne, der afgør vores menneskelighed? Jeg er en løgn. Løgnen hedder Agnes. Er dét så sandheden?
Engang var 8 mit yndlingstal. Det var blåt og ellipseformet og skrevet med formskrift så alting gik op. I dag tæller jeg ikke længere, selv farverne sætter jeg i anførselstegn. Kun formerne bevæger mig stadig, som når lyngen tipper en skovbund: Et lilla brandbælte mellem virkelighed og verden.
Jeg misforstår dit øje og bygger et os: først arme, så ben og ansigter mod vest. Aftensol og ”ååh”. Og jeg drømmer os baglæns, opfinder mærkedage, hemmeligheder, et øje i panden. Se! Sved, hud, hår og selvfølgelig havet, køligt. Når jeg spørger, hvad der er forandret, kan jeg se, at du ikke ved, hvem jeg taler […]
Jeg siger, at jeg troede vi havde en aftale. Du siger ”Tro kan flytte bjerge, men en aftale er ikke et bjerg” Af en eller anden grund lyder det rigtigt.
[Du søgte på “nøgen strand”, og fandt billeder af en ørken]