Louise Juhl

Udenfor er det begyndt at regne. Jeg behøver ikke at se ud, jeg ved ved det: at øret glor tilbage; en liderligt lysende kantarel, et lytteøje. Rummet dugger. Der er ikke brug for min ankomst.      

a. overveje. at.  b. fingerspids. øreflip. c. ankomme uden et løfte, og gå uden at opfylde det d. lyden af                           . ! e. enhver drøm er afgivelse af suverænitet, digtet [kun] en påstået kapitulation    

a. tværsummen af et øre b. mund[af]vige c. en opklarende rynke d. et opløst martyrium [ad. d) bør måske indgå som et første og indledende element] e. at nærme sig ved hjælp af afstand      

Om ære. Som. Om. Ære. som-om, det en som-om me. som-om det betød noget. som-om det gjorde en forskel. [- At jeg tog dig i nat. – At jeg vaskede mine hænder. – At jeg undlod at betale] som-om vi er hinandens, en byttehandel. som-om vi ikke er. hinanden[s]. ære.        

Jeg kan godt, hvis det er dét, jeg skal: Tabe håret i tykke stråler og skrige ”Jeg er stolt af min nøgenhed”. Tumle beruset gennem byen i åh så ægte afmagt. Stjæle ådsler fra gribbe og føle mig mere værd, ved at gøre det. Er det dét, er det dét jeg skal? Så vil jeg […]

I. Det forfængelige. [spyttet i mundvigen, fråden i øjnene]. At suge af lyset kun for at lyse. At mætte mørket, til det overdøver sig selv. II. Det forfængelige, tiden, rummet, markens modstand. [Og for helvede lyset! der skinner bagved det hele, som blødt kød og vanvid]  .

Hun trækker hænderne frem og tilbage foran sig, som et svømmetag. Først ét, så to, tre, flere. De omkringstående betragter optrinnet, først med et smil, så med undren, forsøger dernæst at holde hendes hænder i ro, for til slut at binde reb om hendes håndled. Så går de. Hun bliver stående tilbage. Fører de nu […]

. Forskning viser, at det er omkring halvfjerdsindstyve celler i det indre ører, der giver begrebet “hjem” en betydning. .

Fordi jeg bærer et skilt, hvor der står “Hvad vil du byde?”, betyder det ikke, at jeg er til salg.      

intet nyt er intet nyt