Louise Juhl

destory.dk

Category: Eksistens

Begrænsningens kunst

Mildheden i at undlade drømmen om at drømme lykken ved at glemme glæden ved at længes

Grus

Jeg har længe tænkt på grus. Den knasende lyd under sålerne – lidt som en drøm man drømmer i smug. En lyd af noget, der er forbi i det øjeblik den fanges af øret og ét skridt er afløst af et nyt. Ikke at det betyder noget særligt, gruset. Eller lyden. Men det fylder. Mine […]

Grænseløst begær

Dét. Der. Ude. Dét. Her. Inde. Alt. Dét. Andet.

…eller ikke. At være

Jeg tror, jeg vil skrive min krop, så den atter får liv.  Stoppe med at skabe mig. Istedet skabe mig selv. Fra bunden. Som klodser i et legotårn. Det ville da være en frihed: at blive reduceret til klodser – til bogstaver på papir. At opfinde sig selv. Fremfor at finde sig selv. Scratccchhh! Ligesom […]

Horisont

Født med fuldmagt til afmagt, kan det være svært. At stå distancen. Men man står.  Man står. lgennem. Falder. Igennem. Går igennem. Fordi der intet alternativ er. Eneste udvej er….igennem. Og når udvejen viser sig at være en afvej, en vildvej, en blind vej. Ja så går man. Videre. Fordi. Nå ja, fordi. Det skal […]

Franær

Lige nu og lige her, må jeg lukke et rum. For at åbne et nyt. Lige nu og lige her, må jeg slukke lys. For at kunne skimte et omrids i mørket. Lige nu og lige her, må jeg søge kulde. For at finde varme. Lige nu og lige her, må jeg bygge mure. For at åbne porte. På […]

Om arv og gæld

Der er noget med proportionerne… – Min skam kan sgu ikke skjules bag et figenblad!

Nitte

På udkig efter min inderste længsel, fandt jeg min yderste nød. Søg og du skal finde…. Yeah right!

Om at finde og blive fundet.

Man kan råbe og skrige. Skælde og smælde. Man kan buldre og brage. Som tomme tønder, som torden taler. Man kan gå til og fra, ind og ud. Man kan gå bort, man kan gå mod. Gode råd og det modsatte. Man kan trygle og bede. Håbe og tro. Det bedste og det værste. Man […]

At fatte tro

Sommetider når taknemlighed føles som sorg, må hun mærke. Mærke en skovbund der bløder, når hun går. Mærke kulde i kinder og frostens hvin i et øre. Hun må snappe efter vejret og løbe sig til varmen – trille omkuld i visne blade og ryste sig fri. Sommetider når det store bliver for stort og […]