og så den længsel, der ligner et spøgelse, et skab der åbner sig selv og ud kommer ansigt på ansigt på ansigt, små kuglerunde gennemsigtige spejle, næsten-øjne, der glor gennem vand og smiler (kan de overhovedet det? smile?), og der smiles tilbage for det har man lært: at hilse pænt også på det, man ikke […]
Jeg har fortalt dig, at verden er en sort tavle jeg visker ud, prik for prik. Det udviskede og verden, erindringen og erfaringen. Hvem sluger hvad?
den svære oktav mellem / insektets vingeslag / mærkes præcist: som mangel på lyd i luften lige før en lussing. .
at kunne gå i slåbrok til klokken tretten, lade puderne ligge som de lå og købe ting, man ikke har brug for, at nyde og skide på at yde, at drikke øl til sin frokost og ryge tjald før man sover, at leve på en sten eller mindre og ødsle sin manglende formue ud på […]
Så drømmer jeg, at jeg deltager i en særlig seance, hvor det gælder om at følge reglerne, at aflægge sig kravet om at alt skal give mening, at lære at skelne mellem mål og formål. Og prøven består i at jeg skal sætte verdens største måltid til livs, først japansk misosuppe med vingummibamser, dernæst fyldte […]
Din sandhed er løgn forklædt som ærlighed
Det er bedst sådan; uden vilje til at heles og uden mod til andet end.
Vi taler om ophav. Nej: jeg taler, mens du ser på min mund, som var den mit røvhul. ”Du siger ikke noget?”, bemærker jeg. “Jeg lytter”, svarer du.
fräcknar folder sig ut och in och ut igen medan en bröst vaggor och vaggor och alla dessa fräcknar fortfarande saknas ni