en parentes omkring noget af betydning
by Louise Juhl Dalsgaard
Så drømmer jeg, at jeg deltager i en særlig seance, hvor det gælder om at følge reglerne, at aflægge sig kravet om at alt skal give mening, at lære at skelne mellem mål og formål. Og prøven består i at jeg skal sætte verdens største måltid til livs, først japansk misosuppe med vingummibamser, dernæst fyldte chokolader, så en østeuropæisk gryderet, dolmiotærte (?!), brækkede kraveben, schweizisk ostefondue, et helstegt pindsvin (med pigge). Og jeg æder som befalet, det smager ikke grimt, bare mærkeligt, virkelig mærkeligt, jeg er slet ikke sulten, og er ved at spørge hvorfor jeg skal spise al den mad, men bliver irettesat med et: “der er en tid til at dvæle og en tid til at æde”, så jeg æder og græder som pisket, men ned kommer det, al maden. Og de fortæller mig, at det er flot, at jeg har bestået prøven, at jeg nu har bevist, at man kan hvad man vil.
Den afsluttende linje er (måske) ikke nødvendig, fordi den lukker teksten. Men resten er godt – skriv nogle flere af den slags (det behøver ikke være mad)
Tusind tak for respons, Erik. Jeg giver dig ret mht til den afsluttende sætning: teksten har på ingen måde gennemgået nogen form gennemlæsning, men er en helt ucensureret afskrivning af en drøm, Og netop derfor er den afsluttende fortolkning “falsk”, den er en efterfølgende analyse og ikke en direkte transkription af det “egentlige” materiale.
Igen: fedt med respons – jeg er for øjeblikket optaget af det ikke-bearbejdede, og din kommentar giver mig lyst til at arbejde videre med det.