Louise Juhl

Jeg elskede med en pige helt uden skam og vildt uskyldigt, til mine øjne rutschede ud af hovedet og ned i mit skød. Der voksede de sig kornfede og sortblå, øjnene, men farven gik over og bladene faldt af. Hun hed mette, pigen, og var anderledes end de andre. Hun tog ord for pålydende, kunne for […]

haha, i går tænkte jeg på en bamse, jeg havde ønsket mig til jul engang, en bamse, der skulle hedde bimse, jo, og jeg ville så gerne have den, at jeg havde skrevet den på min ønskeseddel ti gange, altså 1.bamse, 2. bamse, 3. bamse, okay, og så til jul, så fik jeg faktisk den […]

Som dengang vi kom alt for sent hjem en aften, fordi jeg havde forsøgt at forhindre din far i at slå din mor ihjel. De så fjernsyn, mine forældre, jeg fortalte dem, at mine nylonstrømper var revet i stykker, at jeg havde været nødt til at gå en omvej, for ikke at blive gloet på, […]

Det var dengang med Tjernobyl, alle havde sådan et filter for munden, når de joggede. Hver gang en løb forbi mig, tænkte jeg: man skal kende sine lus på travet. Samme sommer lod jeg mine læber tørre ud, indtil de revnede, og trak tynde flager af hud af, så det blødte. Det var efter, at […]

Så fik jeg en kæreste, der stammede – med stolthed og cool – vi mødtes på noget, der lignede en bro, men som viste sig at være en kopi, der var i hvert fald ikke noget vand. Vi spiste på Café Kindrødt, han betalte det hele, jeg følte mig fuldkommen overflødig. Senere gav han mig […]

Da jeg første gang lå på hospitalet, fik jeg et tørklæde forærende af en medpatient. Benny, hed han. Han havde nervebetændelse, og ventede på at dø af aids. I mellemtiden strikkede han mig et tørklæde, jeg var tynd som et siv, og frøs altid – derfor. Tørklædet var alt for stort, det dækkede ikke kun […]

Jeg var en tid ret syg af anoreksi, og jeg kan huske, at døden var en daglig og nærliggende overvejelse, ikke fordi jeg som sådan havde et ønske om at dø (kun hypotetisk), men fordi der jo var en reel risiko forbundet med min sygdom. En sommer besøgte jeg min bror, der boede i Finland, […]

Jeg bliver ved med at huske ting, som aldrig er fundet sted. Som nu dengang jeg sad i vores grå Børge Mogensen sofa flere dage i streg. Jeg var vel en seks-syv år, og nægtede af en eller anden grund at rejse mig, indtil min mor satte sig hos mig, helt tæt, tog min hånd, […]

Mor vil ikke tale med mig. “Jeg vil ikke tale med dig,” siger hun. “Jeg vil ikke tale med dig,” gentager hun. Mine fingre vil så meget, ae, kradse, hade, pege. Jeg sætter tomlen mod håndleddet og tæller min puls. Det er som om, jeg bedre kan holde mig selv ud på den måde: et […]

Jeg har en fugl af glas stående på min reol, den minder mig om, at min mor og jeg ikke taler sammen. Den fugl. Min mor og jeg taler ikke sammen. Eller, selvfølgelig taler vi sammen. Jeg husker en leg, ånden i glasset. Jeg var bange for den leg, det var noget med et glas, […]