Sådan set ikke længere et ønske om at blive væk, men i stedet en drøm om at være noget (allerhelst dét), der mangler: en lille gnavemus i maven på dig, et sort felt på en storskærm eller. Et hul midt i spanden.
Jeg går i kiosken efter is, men kommer tilbage med to pakker forvandlingskugler, én til mig og én til min bror. Kuglerne farver tungen blå, ja hele munden bliver blå og ganen, drøblen, altsammen blåt, så rødt, gult og til sidst græsgrønt. “Alle de mulige munde, vi har”, råber jeg. Mine tæer er nøgne – […]
Jesus hænger i stuen, som et stykke vasketøj nogen har glemt. Min bror laver en figur i ler, magen til den i stuen. Den ligner farmor, synes jeg. Jeg kan ikke rigtigt huske min farmor, men jeg kan huske hendes bryster, når jeg med titusind kilometer i timen, løb hende i møde og ramte hendes […]
Jeg blev forelsket i en ung kvinde, hun var norsk, havde kortklippet, afbleget hår, hun var brun på en særligt delikat måde, der kan opstå, når huden tager farve af solens genskin i sneen. Jeg var glad for hende, hun fik mig til at grine og drikke te og tale om rav, drivtømmer og flettede […]
Jeg drømte, at jeg havde besøg af én eller anden, at det var både fantastisk og forfærdeligt, fantastisk fordi han var et skønt menneske, forfærdeligt fordi jeg vidste, at han snart ville gå igen, han spurgte mig om alt muligt, om jeg var bange for insekter for eksempel, og jeg svarede til min egen overraskelse, […]
Jeg skylder en tak til de to der kneppede på værelset ved siden af mens jeg sad i mørket og spiste skumfiduser som et barn der leger doktor med sig selv sengen der knirkede dér og hér: skummet der voksede i munden på mig
Hvis jeg beregner arealet af et kælent digt: længden af øjenvipper, gange højden af et umælet “Åh”. Så Jeg konkluderer ikke noget, der er jo ikke noget at konkludere. Men spørger: dybde er en reaktion, mere end det er en dimension. Ikk?
Og natten igennem har jeg forsøgt at overbevise en læge om, at EKG og TSH og puls og blodtryk og blindtest og reflekser og hvaddetnuellershedder er både fine og vigtige og gode fænomener at iagttage, men at også mine følelser er FAKTA: at jeg kaster op, når nogen slår mig på knæet, for eksempel, eller […]
Jeg sover på en kæmpestor åben plads belagt med beton. Der ligger jeg, midt i mig selv, og føler mig aldeles udenfor. Så står jeg op, iklæder mig skind, ben, hud og hår og påstår mig et navn. Nogen kommer, når jeg kalder. Det er sådan, det er.