Syvogfirs baglæns drømme. elleve.

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg drømte, at jeg havde besøg af én eller anden, at det var både fantastisk og forfærdeligt, fantastisk fordi han var et skønt menneske, forfærdeligt fordi jeg vidste, at han snart ville gå igen, han spurgte mig om alt muligt, om jeg var bange for insekter for eksempel, og jeg svarede til min egen overraskelse, at jeg var mere bange for plankerne i loftet, for at de skulle falde ned eller skifte plads, han nikkede, som om det gav mening.
Jeg spurgte, om han ville blive her hos mig og plankerne, om han troede, at han kunne holde af det eller holde det ud, så satte han sig på en pude midt i rummet og drejede rundt, jeg satte mig også på en pude og drejede rundt, det lo vi lidt af.
“Jeg er ikke særlig god til at elske eller til at hade, men jeg er god til at udnytte forskellen”, sagde han.
“Det er ok”, svarede jeg, selvom det overhovedet ikke føltes ok, så spurgte jeg, hvad han kunne tænke sig at spise, han svarede “fiskefrikadeller”, jeg vidste, at jeg ikke havde noget fiskefars, at butikkerne var lukket, at jeg umuligt kunne skaffe fiskefars, men jeg drejede rundt på puden igen og sagde: “Det klarer jeg”, og så stirrede vi begge to på plankerne i loftet.