Louise Juhl

destory.dk

Category: magma

( det er ikke et spørgsmål, men en konstatering )

Jeg drømmer ikke dage, men næver der hamrer mod en kasse af bryst. Jeg er kroppen, der fanger, der fanges. Hvad gør man i alt for kort nederdel med en tommel i munden. Mon noget hjælper. Mon nogen kan. Mon tomlen trøster, mon slaget hvælver sig i maven, så bugen sprænger og galde vælder ud. […]

Revers

Et andet sted: finregnens ikkedryp Her?  Venter alt på ingenting  

Det er ikke vemodet               tværtom Det er ikke tomheden; ikke hullerne i forklaringens tæppe Det er ikke dét, men * alt ind imellem

Åbent brev til et dumt svin, der er så meget andet også

Kære du. Jeg forstår dig ikke eller også gør jeg, men vil ikke. Forstå altså, og det siger muligvis mere om mig end om dig, vil du mene. Og tilføje, at du dybest er ligeglad. Med forståelsen og med mig, ikke mindst. Og det er så ondsindet sandt, at jeg ikke tror dig. Eller ikke […]

4242

Griber en håndfuld af noget der ligner et hav, og mærker ¨ at der ikke er noget at slippe

Appellernes bog, 1.5

Drømmene taler i vildelse; det er et vilkår vi må leve os ud af.

Appellernes bog, 1.4,2

Om man tænder for radioen, for at efterligne et åndedræt. Og åbner avisen i håb om, at alt er forandret. Om man koger et æg, for at undgå at størkne. Og skriver en seddel, man aldrig vil læse. Om man tænder en smøg for at tyde et tegn. Og et lys for at skelne det […]

Appellernes bog, 1.4

Og man tænder radioen, for at efterligne et åndedræt. Og åbner avisen i håb om, at alt er forandret. Og man koger et æg, for ikke at størkne. Og skriver en seddel, man aldrig vil læse. Og man tænder en smøg for at tyde et tegn. Og et lys for at skelne alt fra andet. […]

Appellernes bog, 1.2

Der er huller alle vegne: 
i den mur, jeg kalder krop
 i det ansigt, jeg kalder mit i det ja i det nej
 du slipper ind
 •
 igennem

Appellernes bog, 1.1

Alt bekræfter sin egen oprindelse, intet bekræfter min. Kun en flænge i tiden, hvorfra jeg flyder. Så når du spørger mig, om jeg er klar, må jeg svare. At du bekræfter havenes delta, men ikke mit. – Og det er ikke nok.