Jeg arbejder med titler, hvilken én stemmer du for? 1. Vilkår og andre urimeligt fordelte goder. 2. Det ensomomme. 3. Det gør (næsten) ikke ondt at give op. 4. Enhjørninger og andre umulige fakta Skriv 1, 2, 3 eller 4 i dit svar. (PS: Jeg har ikke skrevet bogen endnu)
Så skal jeg tegne mine hænder. Jeg tager en blyant, lægger min hånd på et stykke papir, tegner hele vejen rundt. ”Din fod,” beder han mig så. Jeg gør det samme som før bare med min højre fod. ”Dit ansigt.” Jeg tøver, er klar over, at jeg er fanget i en slags fælde. Så tager […]
Lars siger, at så længe mine tanker er så usammenhængende, som de er nu, er det bedste, jeg kan gøre at holde en pause fra dem. Han foreslår at øge dosis af beroligende medicin. ”Hvad siger du til det?” Jeg ser ud ad vinduet og bemærker, at det er begyndt at sne. Fnuggene falder meget […]
Jeg vågner. Klokken er 6.43 Jeg noterer det ned i mit skema. Klaus siger, at jeg skal være præcis i mine registreringer. ”Det er ikke ligegyldigt, om det er hele verden eller kun lokummet, der brænder,” siger han. Det er vigtigt at skelne. Det er vigtigt at være præcis. Han siger også, at så længe […]
Som at holde vejret og skrige, det vil sige umuligt, det vil sige ingen lyd, intet vejr, det vil sige en stilhed så massiv, at den lammer mig. Jeg sidder i opholdsstuen, jeg laver kæder af sølv, jeg svarer, når de spørger og spørger, når det forventes af mig. Mine arme er nøjagtig så lange, […]
Klaus spørger mig, hvordan det går. Jeg prøver at mærke efter, men når ikke rigtig frem til noget. Mit hår er begyndt at krølle igen, i flere uger har det ellers næsten ligget fladt ned. Jeg overvejer, om jeg skal sige det, men når frem til, at det nok ikke er det, Klaus mener, når […]
Nete er vred. De vil udskrive hende. Det er ikke dét, hun er vred over, men begrundelsen. ”De mener ikke, jeg bliver bedre, end jeg er nu.” Hun nærmest spytter ordene ud. ”Som om jeg ikke er god nok? Som om jeg må nøjesmed at være mig. Fuck dem, altså.” Jeg svarer ikke, sidder bare […]
”Hej,” siger Lars og smiler, da han kommer ind på stuen. Han siger også en masse andet, som jeg ikke forstår. Noget om et dagsskema, og vist nok også noget om heste: At hingsten har fyrre tænder mod hoppens seksogtredive, og at dyrets tænder vokser hele livet. Måske er det sidste noget, jeg selv tænker. […]
Klaus siger, at det er nødt til at vende: ”Nu!” Jeg nikker, ja. Han siger også, at medicinen alene ikke kan gøre arbejdet, at jeg er nødt til hjælpe til. Jeg nikker, ja. At jeg er nødt til at stå op, børste tænder, spise min mad, siger han. Jeg nikker, ja. ”Det er muligt, at […]
Nogen ligger i en seng, dynen er klemt inde mellem benene. Pandehåret er fugtigt og rummet varmt, solen står lige på. Det er formiddag, uret viser nitten minutter over ti. Nogen burde stå op. På sengebordet: Et glas med vand og ét med saft. Et pilleglas af plast, der er tomt. Nogen vender sig i […]