Så fat det dog pigebarn. Retfærdigheden sker ikke fyldest. Den er ikke naturgiven, men blot og bar vedtagelse. En planke at holde fast i mens tømmerflåden synker. To plus to giver fire. Men kun til det modsatte bevises. Eller man skriver fem efter lighedstegnet. Så faldt den sandhed, og en ny bliver vedtaget. Efter vinter […]
Jeg ved godt, jeg er utilpasset. Upassende. Sukker for meget. For højt. Og for længe ad gangen, ikke mindst. Da jeg ikke kan undskylde mig med astmatisk bronkitis eller lignende luftvejssygdomme har jeg besluttet, at piben skal have en anden lyd: Fra nu af skal der dælme spilles sækkepibe. Og det i den helt store […]
Knoglerne der ikke mere kan bære. At lystre mine ordrer. Kroppen der ikke længere kan rumme. At hele det splittede. Noget, der ikke længere kan modstå. Andetheden. Og jeg. Der ikke mere. Orker at bøje mig. Sammen om en krop og en længsel. Der ikke kan overvindes. Men kun erkendes som afstand. I tid og rum. En […]
Kunne jeg bare stille cyklen på en uberørt plet og nyde den storslåede udsigt. Men ak nej. Jeg skal altid parkere med forhjulet helt udover klippekanten. Tippe og ende med at se udsigten hængende i fingerspidsernes alleryderste. Med en udsigt mere storslået end de fleste vil bryde sig om. I overhængende fare for at ende […]
Kunne jeg bare stille cyklen på en uberørt plet og nyde den storslåede udsigt. Men ak nej. Jeg skal altid parkere med forhjulet helt udover klippekanten. Tippe og ende med at se udsigten hængende i fingerspidsernes alleryderste. Med en udsigt mere storslået end de fleste vil bryde sig om. I overhængende fare for at ende […]
Måske miséren består i ideen om, at salt i såret forhindrer grus i øjnene (at det hærdede hjerte skuer klarest?)
Måske miséren består i ideen om, at salt i såret forhindrer grus i øjnene (at det hærdede hjerte skuer klarest?)
Måske miséren består i ideen om, at salt i såret forhindrer grus i øjnene (at det hærdede hjerte skuer klarest?)
Jeg lægger mig på ryggen for enhver anerkendelse. Logrer, som en glad hund, ved udsigten til hundekiks og lydighedstræning. Rejser mig frivilligt op for urimeligheder. Jo større, jo bedre. Skifter farve efter omgivelserne og tilpasser mig. Alt. Kulissemateriale af værste skuffe. Påtager mig enhver skyld. Suger den til mig, så freden bevares. Lirekasseidyl. Jeg er olien, […]
Kunne man tænke sig? At Peter lærte ulven. Noget som helst?