Louise Juhl

destory.dk

Category: portræt

tolv tohundredeogtolv.

Min far har sendt mig en mail med link til en online-kalender – uden yderligere forklaring: Ingen datoer er fremhævet, ingen begivenheder er markeret, ikke noget. Det prikker lidt til min paranoia: Hvorfor, hvad, hvornår? Som kompensation læser jeg om insekter, det er en måde at nærme mig virkeligheden på, uden at gå ind i […]

note om en hest.

Jeg halter bagefter, adopterer for langsomt informationsstrømmen. I stedet styrtbløder jeg til lyden af Neil Youngs “Old Man”, og læser “Insekter i farver. ” Det er en måde at håndtere verden på, eller: Det er en måde at være i verden på uden at håndtere den. “Mariehøns har knæ,” siger jeg for mig selv, uden […]

Autoimmun.

Jeg springer morgenmaden over, “sådan en” er jeg. Vasker hår hver anden dag, ikke fordi det er nødvendigt, det er bare nemmere at huske, hver-and-en-dag. Jeg interesserer mig ikke for ting, der nytter. Jeg elsker for eksempel ikke at cykle, selvom en overlæge engang fortalte mig, at det var en effektiv og skånsom form for […]

Ti.

At ligge under en forhørslampe i en lillebitte celle, at mærke cellen dele sig, at mærke den blive til først en, så to, tre, ja firehundrede celler. At være i dem alle, i hver en celle, overalt. I hver celle sidder også en klovn, en lokkeklovn med en rød næse: “Stuuuur nummer“, griner den, “stur, […]

Sucht II

Jeg har ikke mistet mine forældre. Jeg er ikke beviseligt ude af stand til at leve. Lad os kalde det modenhed, lad os kalde det voksendømt. Jeg fortryder ikke noget, ikke at jeg har muligheden, men alligevel, jeg fortryder ikke noget. Ikke nogen af dem. Det er vel på sin plads, at opgive fortrydelsen. At […]

demo.

* Jeg har altid ønsket at få min egen plakat: “wanted dead or alive”, som i de gamle westerns * sandheden er, at jeg ikke udgør nogen trussel, hverken død eller * levende * det er dét, det handler om, det er dét, jeg vil, at verden skal ændre    

Way beyond.

Things to come II

Things to come

Hjem er der, hvor der er her.

Hjemme hos os er vi omhyggelige med den gode tone. ”Det smitter”, siger far og hoster, før han folder hænderne i bøn. “Amen”, svarer vi, som det sig hør og bør, som det sig knæk og bræk, som det sig vold og magt.