Jeg har ikke tænkt mig at ligge her ved din bred og trække mig selv som vod, gu har jeg ej! Men jeg har ikke andre strande at skylle i land ved. Kh Agnes
Kære dagbog, Er jeg dit mål eller dit middel? Kh Agnes
Kære dagbog, Du giver mig bind for øjnene og klæder mig ud som krop. Jeg forestiller mig, at mine knogler er græs, og at de sprænger asfalt. Jeg mærker, at din hud slår revner. “Vi er her ikke for at finde vej”, skriver du, “men for at fare vild i hinanden” Kh Agnes
Jeg er Agnes. Agnes skriver om en drøm. Jeg skriver “drøm”. Agnes drømmer om en sti på et kort og måler længden fra start til slut. Hun måler afstanden fra regnbuen ender og til skatten begynder. Måske, eller hun drømmer om noget andet og bedre. Agnes drømmer, at hun er lykkelig som enden af en […]
Kære dagbog, Jeg går i stykker på en sært samlende måde. Jeg taler ikke i tåger eller famler efter arme, der kan række mig tilbage til mig selv, nej jeg kan hele tiden følge en prik over mit højre øje, der vokser, og jeg kan høre, at min stemme ophører med at tale, jeg kan […]
Kære dagbog, Det er vel cirka sådan en hærvej bliver lagt. Ved at trave et selv til blods, meter for meter, for at ende et andet sted. Hvis det var tilstrækkeligt at være Agnes. Hvis ikke jeg behøvede at tælle skridt, for at tilbagelægge en strækning, der svarer til mit navn. Kh …..
Stop hellere med at tælle nu. Der er alligevel langt flere pu_kter på min dagsorden, end du vil bryde dig om. At uglen har fire øjne, to om dagen og to om natten, det vil sige fire i alt, er bare ét af disse. En del planeter siges således at navigere efter uglens mange øjne: […]
Jeg er en andens mund, jeg æder udsigter fra fremmede planeter: Se! Kloder af lyng og lilla. Imens bliver jeg rundtosset af at prøve at forstå en krop, der bevæger sig som vinden blæser, bare modsat. Dén krop er min. Eller. Modsat. Jeg er Agnes, klædt ud som en krop af skind, ben og lyng.
Jeg indhenter mine tanker: ser mig selv i spejlet, før spejlet opdager mig. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt.