om at klæde sig ud og af.
. Hvis vi klæder os af, for at holde os selv ud. I strakte arme, så vi kun kan røre hinanden som fingre og spidser. Er det så omsonst at være nøgne? .
. Hvis vi klæder os af, for at holde os selv ud. I strakte arme, så vi kun kan røre hinanden som fingre og spidser. Er det så omsonst at være nøgne? .
da jeg var lille kunne jeg af og til gå i seng tidligt, helt, helt tidligt, før solen gik ned, nogen gange lige efter aftensmaden, bare for at ligge og planlægge, hvad jeg skulle drømme, tit handlede det om noget med at blive kaldt over skolens samtaleanlæg: ”X skal gå til skoletandplejen, hvor Inger venter […]
Jeg. Mig. En koala, der taler: ”Jeg er nuttet, jeg kravler i træer, jeg er en truet art, jeg må gøre hvad jeg vil, sige hvad jeg vil, hade som jeg vil, kaste mig ud fra højder og stryge dit stål uden tanke for det, der kommer” Senere: ”Jeg er truet, hjæp mig, hjælp […]
jeg er ikke farlig, jeg er så nem, jeg er det vigende blik, jeg er hovedet på skrå, jeg er punktet diverse, som du aldrig når frem til, jeg er den, der kan vente, jeg er strøget stål, jeg har altid plads til én til, jeg gentager gerne, jeg gentager gerne, jeg gentager gerne – […]
et ekko siger │ sig selv │sig selv et akvarie uden fisk │ spejlet i bowlens runding hej │ .
Det er. Samme mangel på blod, samme særlige følelse af tætvævet uld mod bar hud. Samme ekko, der kalder på sig selv.
Punkt 11 (d) : Aldrig at drømme, fordi man frygter at sove over sig. Og den slags.
en omvendt bevægelse/ at kendes så/ omvendt/ af sig selv og fra /dét/ dét det /tilsammen/
Giver du en herreløs hund en klud om halsen og lader den gø, så kan den være lige præcis dén brik, der mangler. Men det er sjældent tilfældet vuf .
Øjet: en imiteret pels. Tænderne: varme, lodne og kun til låns. – Og så dér: en sprække af afstand, vi kan kalde det en riftning [selvom vi ved, at vi ikke er her for at tale] Dét at dele hinanden(s) hver især, dét at trække vod for at finde noget, der ligner afstanden til os selv .