Louise Juhl

destory.dk

Category: portræt

Aut

De går bag om hendes blik og stjæler hendes øjne. Hun står ved cafebordet med afvisende ryg: ”Kom endelig nærmere, så jeg kan vise, hvem jeg ikke er”. Smiler indladende for at vinde noget tilbage. Noget. Noget som i ”en duft af nakke”, ”en perle af latter”. Noget, som i en sekundkort interesse: ”Undskyld, er […]

Lidt oplæsning

Rust

Og det gør ingen forskel ved hun, men tager alligevel telefonen og sender ham en besked. Og venter og ved, at han ikke svarer, men tjekker alligevel hvert femte minut. Bare hvis. Og imens får hun tørret hår, tjekket mobilen, drukket kaffe, tjekket mobilen, pakket mappe, tjekket mobilen, låst dør, tjekket mobilen, kørt på job, […]

Appellernes bog, 1.4,2

Om man tænder for radioen, for at efterligne et åndedræt. Og åbner avisen i håb om, at alt er forandret. Om man koger et æg, for at undgå at størkne. Og skriver en seddel, man aldrig vil læse. Om man tænder en smøg for at tyde et tegn. Og et lys for at skelne det […]

Appellernes bog, 1.4

Og man tænder radioen, for at efterligne et åndedræt. Og åbner avisen i håb om, at alt er forandret. Og man koger et æg, for ikke at størkne. Og skriver en seddel, man aldrig vil læse. Og man tænder en smøg for at tyde et tegn. Og et lys for at skelne alt fra andet. […]

Appellernes bog, 1.1

Alt bekræfter sin egen oprindelse, intet bekræfter min. Kun en flænge i tiden, hvorfra jeg flyder. Så når du spørger mig, om jeg er klar, må jeg svare. At du bekræfter havenes delta, men ikke mit. – Og det er ikke nok.

Barn Dom II

”Lille Linda Sugekop, suger sig til moar. Så kommer mælken og Linda suger til. Så kommer sulten og Linda suger tæt. Lille Linda Sugekop bliver aldrig mæt” Du synger smukt, mor. Glæden kan man ikke stole på, vel mor? Alle de tænder man afslører, når man smiler, siger du. Tænder der alle falder ud med tiden. […]

P.

Jeg tager den sorte tunika på. Den klæder mig, ser jeg i spejlet. Det er, som om retten rygges i den; som om øjnene bliver dybere. Dybere, men ikke ældre. Sofaen. Sofaen er et godt sted at starte. Sætter mig helt ude på kanten, bøjer nakken en anelse, fordyber mig. I minderne, lydene der var […]

Gro

Endnu en tekst af lidt større omfang en digtformatet: Tryk her, hvis du vil læse lidt om Vækst

Halvhed VI

Engang havde hun en plan. Punkter og krydser; x-akse og y-akse som tid og indhold. En opadstigende kurve med et klimaks, et punkt, et sted, en koordinat. Det var så det. Et kryds på en kurve, en vektor, et blindforsøg. Tabt af syne måske, punktet, men ikke spildt. Hun havde troet på dét. Eller på […]