Jeg ved at mødet med verden gør ondt. At virkeligheden giver skrammer og ridser. Skuffelser, der ikke er til at bære. Men som man må bære, fordi ingen tilbyder at bære dem for en. Alligevel finder jeg ofte, som jeg tidligere har været inde på, at tanken om alt dét, jeg ikke møder, ofte er […]
Jeg ved at mødet med verden gør ondt. At virkeligheden giver skrammer og ridser. Skuffelser, der ikke er til at bære. Men som man må bære, fordi ingen tilbyder at bære dem for en. Alligevel finder jeg ofte, som jeg tidligere har været inde på, at tanken om alt dét, jeg ikke møder, ofte er […]
Foranlediget af et indlæg fra en kær medblogger (http://httpwwwmariabrandt.urbanblog.dk/2007/06/24/next-stop-busstop/) startede en tankerække i mit, i forvejen ret belastede, lille hoved: Den udbredte tese om, at vore liv skabes gennem de mennesker, vi møder, og hvad dette har af betydning. Hvilket straks akkumulerede en ligeså nærliggende række af skrøbelige drømme om, hvem jeg kunne have været […]
Foranlediget af et indlæg fra en kær medblogger (http://httpwwwmariabrandt.urbanblog.dk/2007/06/24/next-stop-busstop/) startede en tankerække i mit, i forvejen ret belastede, lille hoved: Den udbredte tese om, at vore liv skabes gennem de mennesker, vi møder, og hvad dette har af betydning. Hvilket straks akkumulerede en ligeså nærliggende række af skrøbelige drømme om, hvem jeg kunne have været […]
Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om gyngestativer og buske så store som […]
Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om gyngestativer og buske så store som […]
Hun kan mærke tankerne, der falder fra hinanden. Som et Mikadospil. Det er ligesom pointen – gamet. At hun skal falde fra hinanden. For at stykkes sammen på ny. Så trættende, så usvigeligt sikkert, så fandens forudsigeligt, hver gang det sker. Hun vil allerhelst skrive en ny begyndelse. Om gyngestativer og buske så store som […]
Hos Ingrid er der ingen russere men en uventet tør luft og langt mere ryddeligt end hos flest. Hun er sirlig med sin orden. Ikke fanatisk. Slet ikke. Men fladerne! Fladerne skal være ryddede og der skal ikke ligge noget og flyde. Når reklamerne er bladret hastigt igennem, går hun direkte i papircontaineren med dem. […]
Hos Ingrid er der ingen russere men en uventet tør luft og langt mere ryddeligt end hos flest. Hun er sirlig med sin orden. Ikke fanatisk. Slet ikke. Men fladerne! Fladerne skal være ryddede og der skal ikke ligge noget og flyde. Når reklamerne er bladret hastigt igennem, går hun direkte i papircontaineren med dem. […]