Louise Juhl

Det er sikkert ikke alle, der kan blive forfattere, men de fleste kan lære at skrive. Det er mit udgangspunkt, hver gang jeg starter et skrivekursus op. Ligesom der er mennesker, der elsker at male, uden at satse på en udstilling på Louvre, er der mange, der har stor glæde af at skrive, selvom det […]

Sproget er en sugekop, en sulten tarantel. Sproget vil vil altid have mere. Sproget vil have munden, drøblen, hele hylden med bland-selv-slik. Fantomskumfiduser: følelsen af noget blødt, lige før tænderne falder ud. Så råber vi på banalikør, knæskalspolyester eller konvolutter til vore angst. Så vil vi have frimærker, vi kan slikke på. Vi spørger: “Annemette, må jeg […]

Vi bliver ved med at gentage de samme ord, som om de dermed får mere mening, som om de beviser sig selv ved at dukke op igen og igen i stadigt mere besværede udsagn: ”Det bliver aldrig det samme” siger vi. Hvilket det, hvilket samme? Imens, et sted i en park i et mørke, lyser […]

jeg svaner, skriver jeg tit, eller du er skum. det er ikke ond vilje eller mangel på vilje i det hele taget. det skyldes alene, at noget er for stort til noget andet, som til gengæld er for småt. og på den måde minder det om en hval i en havefontæne. det svært at flyde […]

jeg vil ind – – imellem – – tvende have/ blanke bøge/ helt ind, dér ind. til lusen [den snedige rad] mellem to onder. for dér [er jeg født]; derfra min færden går.   [og går den, så går den]

Destory your life.              

Jeg er til salg i en firlænget bod blandt selvsået løg og æg fra komposten jeg er til overs med ben i 90 graders V og til fals for fintbundne fødder med vip jeg er til grin (for fanden ) og til lårkorte lege der hvor legen blir´alvor og kun for sjov Jeg er i […]

Noget endte, før det begyndte I stedet: En (parentes) – en indskudt bemærkning – en lomme af luft under vand en bilmotors summen og den behagelige døsighed, der følger tågelygters slørede blik på ukendte landskaber midterrabat efter midterrabat og klynger af vejskilte uden tegn. Dagen som en rute af Undervejshed og Åndedræt: Et øjebliksfang: den stillestående ballet […]

Og man skriver for at skrive eller for at få varmen. Man skriver til sig selv eller man skriver til en anden. Måske man skriver for at blive noget. Andet. Man skriver mod en brænding af forliste skrifttegn og ved sig sikker på at havne dér, sammen med andre hånligheder og uprøvede skrig. Det er […]

Jeg vil jo skrive om dét, der er. Jeg skriver om alt. Andet. Dét, der ikke er. Dét, der kunne være. Dét, der kunne være blevet. Som ikke blev. Andet end skrift. Om. Måske jeg skulle skrive mindre. Om. Ridse mere. I. Forme et træfad i massivt eg. Følge en kirkegårdsgartner med blikket på fjern. […]