Veje og vildveje
by Louise Juhl Dalsgaard
Og man skriver for at skrive eller for at få varmen. Man skriver til sig selv eller man skriver til en anden. Måske man skriver for at blive noget. Andet. Man skriver mod en brænding af forliste skrifttegn og ved sig sikker på at havne dér, sammen med andre hånligheder og uprøvede skrig. Det er for så vidt fint nok. Så havner man da et sted. Et andet sted. Det er hele tiden dette Andet. Denne Anden. Men mest af alt jagten på Andethed. Der driver værket.
Eller nej,- der driver vejen til værket. Altså skriften. Bogstaver som sten i asfalt: stinker som ind i helvede, når de bliver lagt. Men med tiden svinder den kvalme, klæbrige lugt og man kan komme videre. Af vejen.
Og man høvler hen over de smertefuldt fødte ord, griner måske forlegent ved tanken om egen uvidenhed – farer videre. Derudaf. Eller derind i. Måske man ikke kommer videre. Så hænger man bare fast i fugtig asfalt. Brænder. Brænder sig. Brænder fast, brænder ud og blablabla.
keep talking. Så kommer det. Tror jeg. Erkendelsen af at stanken bliver tålelig. At du er smuk nok. At du er smuk. At du er nok. At du er dig og dine ord er dejlige i andres verdener og bevidsthed.
Glædelig jul og tak for et godt år.
Verden er fyldt med andethed. Strejfende igennem vores egne små paradishaver fyldt med forbudte æbler og tilladte fantasier, søger vi Andetheden …
… Eller er det til sidst Enheden vi søger, når Andetheden er målet?
det er ingen stank over dine ord, kun sproglig og finurlig retorik
bliv du ved med at øse af dit ordkandeforråd og vi lapper det i os som slik.
jeg skriver mest for at skrive mig ud af noget og så ind mig i noget nyt..
men ofte går der kluder i mine skriverier og og så ser jeg nød til at skrive dem yt.
men når skrivekluderen ikke vil slippe sit tag i mit tastatur, så tager jeg tastatur med til et passernde sted og skriger af mine lunges kraft og meget højt, BYT!
også rigtig god jul herfra..
og ind til vidre tak for den tid jeg har været med.
oxo godt nåtår… (men vi bloges jo nok ved inden vi når så langt)
Sødeste Penpal:
Ja man må blive ved. Holde ved. Holde ud. Og måske når man aldrig noget Andet. Måske man aldrig når frem.
Men man er. Så længe. Man er..noget. Man mærker og lever og skriver. Og det er slet ikke så tosset endda.
Varme, varme tanker og mange knus
WhaggaWhagga.
Ja man søger Andethed. I håb om at nå en Enhed. Af æbler og syndige frugter, af Paradis og uddrivelse. Man søger og søger…det er dét, der driver værket. Skriver vejen. Vejer skriften.
Kærligst
Spunky:
Åh ja det skide tastatur. Der vender ordene på hovedet og bytter om. Bytter rundt. På ret og vrang og alt det ind imellem.
Skrig for pokker, Spunky.
Men byt aldrig dit tastatur. Aldrig!
Jeg elsker nemlig dets skrift.
Vi ses…her og der og alle vegne.
Knus, kram og klem
ha ha ha ha ha
hmmm godt så…
jamen så bytter jeg ej mit tastatur!
Du hænger ingen steder, og du behøver sandelig heller ikke blive hængende.
Videre!
Fil på ordene og kør så derudad.
Jeg ønsker dig
en glædelig jul.
Det fortjener du – om nogen 🙂
Julekram Blogwoman
Så på Dopes blog, at du har fået nyt arbejde. TILLYKKE!!!!!
Du er hermed min ynglings ordgøgler i december. Kors det er sejt og smukt på samme tid.
Knus B
Benita…hvordan kan Ballast præstere at være din unge mands ordgøgler?? Er det hendes nye job? Håber du betaler godt! 😮
Ballast…hvad er det med, at du har fået nyt job? Er det noget du har drømt om? Er du glad? 😀
Måske man skriver fordi man ikke kan lade være?
Fordi de undfangede ord, presser på og behøver en plads og kontekst i verden. På vejen. Ikke i vejen. Ad omveje måske. Drevet. Drivende.
Værdige. Værdifulde.
Glædelighed i højtiden … og al tiden. Ønskes du.
Jule-Bitten
Space:
Yes – har fået nyt job, så nu er der udsigt til at du alligevel ikke slipper af med mig som følge af stranguleringsforsøg 😀
Nej du dejlige havfrue: Du må trækkes med mig lidt endnu 😉
Og det er jeg glad for. Både arbejdet og dig!
Benita:
Og du er hermed yndlings-glæde-bringer for mig. Hvor er det skønt at du kan lide min skrift. Af hjertet tak!
Og store knus retur!
Beo:
Din ordkløver 😀
Man kan da godt være en yndlings-yngling. Og det der med køn er noget sært overvurderet pjat 😉
Nyt job og en blanding af fryd og frygt… Det var en nødvendighed at skifte -omkostningerne og risikøerne ( 😉 ) var for store ved et jeg forlader. Men det indeholdt også megen menneskelig lærdom, som jeg nu mister.
Har fået “Mandomsprøven”, så nu har jeg underholdning til resten af december (og til udenfrstående – det er altså en lydbog, der er tale om 😀 ) . Så ja, jeg er glad ….
Jule-jubel-Bitten:
Jeg kan lige præcis ikke lade være (at skrive). Det er mit lod og min lykke.
Du er så dejlig!! Jule-dejlig 😀
Reinhard:
Det er “Horst-Dieter”, der spøger. Indeni. Sætter spørgsmål ved alt og alle og alting.
Det er både godt og skidt….
Blogwoman:
Og DU af alle fortjener et langt og kærligt og inderligt jule-jule-jule-knus og …. så lige et til !!!!
Hehe 😀