Vakuum

by Louise Juhl Dalsgaard

Pludselig står man midt i myldretidsvrimlen og ved, at vi alle – hver og én – føler os udenfor. Sammen lytter vi til et gospelkor i et storcenters midte. Vi smiler og vugger forsigtigt fra side til side. For at forsikre hinanden og ikke mindst os selv om, at vi skam er med på noderne. Oppe på beatet. Vi vugger og smiler. Ikke til nogen eller for noget. Snarere en afværgende gestus: ”Jo tak, her er alt vel, så kom ikke nærmere!!”

Og vi defilerer forbi dette og hint, men kan ikke mærke vores fødder og kender ikke vores gang. Vi følger bare med. Rundt. I storcenter-idyllen til højttaler-udkaldets vemodige melodi: ”Vi bringer en efterlysning…”.

Og vi håber måske at være ønsket, at være den savnede, den tabte mønt eller det fortabte får. Whatever. Alt andet end det eller den, man er: En ensom vandrer blandt tusinde af andre ensomme vandrere.

Velvilligt orkestreret af korsang: ”Hjerte, løft din glædes vinger…”