Kære dagbog, Du giver mig bind for øjnene og klæder mig ud som krop. Jeg forestiller mig, at mine knogler er græs, og at de sprænger asfalt. Jeg mærker, at din hud slår revner. “Vi er her ikke for at finde vej”, skriver du, “men for at fare vild i hinanden” Kh Agnes
Jeg er Agnes. Agnes skriver om en drøm. Jeg skriver “drøm”. Agnes drømmer om en sti på et kort og måler længden fra start til slut. Hun måler afstanden fra regnbuen ender og til skatten begynder. Måske, eller hun drømmer om noget andet og bedre. Agnes drømmer, at hun er lykkelig som enden af en […]
Jeg misforstår dit øje og bygger et os: først arme, så ben og ansigter mod vest. Aftensol og ”ååh”. Og jeg drømmer os baglæns, opfinder mærkedage, hemmeligheder, et øje i panden. Se! Sved, hud, hår og selvfølgelig havet, køligt. Når jeg spørger, hvad der er forandret, kan jeg se, at du ikke ved, hvem jeg taler […]
Hun væver ham et øje i uld, og giver ham en æske, han kan springe op af. Som trold, Puf! Hun falder om, næstendødt. Han sender en hund afsted for at tjekke byttet. Hunden logrer. Han går hen til det, der ligner en krop, hendes måske. Den ligger stille, kroppen, og ansigtet ligner et skudhul. […]
Der er øjne i dit skæg, de prikker mod huden, når du glider forbi. De skrubber hud af som flager, de læser mine hænder som årringe. Jeg behøver ingen fremtid, jeg er set og gjort. (Tegning: Pernille Larsen)
nu rører jeg dit ansigt nu tegner jeg et øje i din pande nu peger jeg dit øje mod mig nu skiller jeg mine ben nu sluger jeg dit øje nu spreder dit øje sig i mig nu er jeg aske i din urne nu er du et sandkorn i mit øje (tegning: Pernille Larsen)
Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så tungt. Æterhud. Savmørkesøvn. Vi kunne jo gøre det simpelt. Øje for tand, tand for tunge, tunge for hals. Men vi er ikke simple: Vi er her ikke for at blive forstået, men for at fare vild i hinanden.
Tilskyndelsen er enorm: til at fjerne søvn fra din øjenvig, for at kunne blive i din krop.