Nogen sjældne gange ser jeg det: ensomhedens vilkår, når man, som jeg, insisterer på at skrive et sprog, der ikke findes, og som ingen derfor forstår, og samtidig håbe at finde en måde at oversætte på, som ikke reducerer, ikke tilpasser, ikke integrerer, inkluderer eller overser. Ja jeg ser det godt, det tilsyneladende idiotiske i […]
Jeg løber som mælk fra dine bryster. ”Jeg er ikke et dyr”, siger jeg, ”jeg er ikke et menneske” Vi ligger i hver vores ende af sengen og vipper med tæerne, måske for at forstå, måske bare for at holde varmen. Jeg spørger dig, om man kan drømme over sig? Du griner og sparker til […]
I går gik jeg forbi en spillehal i midtbyen, døren stod åben og det var højlys dag. Byen summede af barfodede studerende båret af tilfældig skønhed og åbne blikke. Jeg så ind ad døren til spillehallen, der var mørkt derinde, kun maskinernes flerfarvede blink lyste op. Der sad en enkelt fyr i spillehallen, kun én, […]
jeg var på ferie med min mor i en lille tysk by, i et vandland der samtidig fungerede som plejehjem, og personalet var meget omhyggelige, de lagde puder under beboernes knæ for at ”gøre dem det behageligt” (som de udtrykte det), og jeg tænkte dovne tanker, tænkte at de vel for fanden kunne sidde lige […]
Marie måtte tilbage til bruseren og det kolde vand. Hun havde stadig shampoo i håret og trængte seriøst til at tænke og tænke klart og samtidig få ryddet op i den eskalerende bunke af ubesvarede spørgsmål og det snart lige så uoverskuelige antal af potentielle elskere: Her stod hun, Marie, forelsket i en bøsse og […]
Huden fra udbrændte drømme falder af i flager; lægger sig som aske af håb over himmel og jord. Verden trækker vejret, mens himlen ånder ud. Det er december.
Dine pupiller er Judastegn, sorte rubiner, forladte drømme. Dine øjne er ild, der som et forstørrelsesglas brænder hul til verden. – Sådan mødes vi alle: på en brandtomt med armene om hinanden. Mens vi med vemod betragter. Forkullet fortid, tilsodet længsel. Og vi ved, at det er ikke forbi. At det kun lige er begyndt. Igen
Jeg har slået en cirkel. Trukket en sart-rød tråd omkring en støvregnsstilhed. Venligst: Ingen adgang. Se mig ikke for dybt i øjnene – hold mig ikke for længe i dine arme. Lad mig gå før vi når frem – slip mig fri, når vi nærmer os. Dét, jeg ikke kan bære. Alene. Aldrig vil kunne dele. […]
Sommetider når taknemlighed føles som sorg, må hun mærke. Mærke en skovbund der bløder, når hun går. Mærke kulde i kinder og frostens hvin i et øre. Hun må snappe efter vejret og løbe sig til varmen – trille omkuld i visne blade og ryste sig fri. Sommetider når det store bliver for stort og […]