Louise Juhl

Jeg er simpel: Hvis a så b, hvis dag så dont, hvis røv så spids. Det er vreden, der vækker mig til morgen, pisfuglesang, som om der var noget at synge om, gudfaderbevares, en sang fra de varme lande, måske, det er vreden, en meget, meget sulten kat med en hårbold i halsen, den siger […]

Kære Jochun, Det er tågen, der gør det, eller den uendelige rytme fra en kædedans, jorden der giver efter, jeg føler mig voldsomt alene, jeg går rundt og binder røde sløjfer om bjergfyren på skråningen udenfor, en slags omsorgs-rape, kram et træ, nej kvæl et træ, og jeg forestiller mig, at du vil følge dem, […]

Jeg vil bygge, ja jeg vil, et sultent pandekagehus vil jeg bygge, en klistret masse af mel og sukker og smør, ja jeg vil bygge et pandekagehus og kitte det med sirup og marmelade, og det skal være så stort, det hus, og det skal være så sweet, det hus, uimodståeligt, og DU, du skal […]

Jeg er muligvis ikke en hund, men jeg kommer, hvis du kalder, det lover jeg, virkelig, det lover jeg, alt for fanden, alt for et loddent blik, en slap hånd, alt for ikke at være en kurv, du kun lægger dig i, fordi alternativet er de bare klinker.    

Vi siger ikke os selv noget, udover hinanden. Vi siger ikke hinanden noget, udover os selv.  

Jeg drømte om en tændstikmand uden arme og uden ben, der standsede mig og spurgte: “Har du ild?”

Jeg komprimerer mine längsler: Taler svenska, finder kjoler at flagre og noget tungt at synke. . . Jeg har ikke flere munde at spidse, ikke mere pis at sluge alt er liderligt og nemt og tømt.

Den her evige angst for det signaturløse fingeraftryk; at være et fældende bevis på absolut ingenting.

Jeg drypper ikke. Jeg siver. Ud og ned ad væggen i maven og videre mod senerne ved lysken. En flue knækker sin vinge mod den seje slim. Det lyder sprødt.    

Det uhvide Æggets styrtblødning og livet der bare fosser og fosser og fosser ud pisgult mod sneen .