Louise Juhl

Jeg går op ad denne her trappe i et boligkompleks, på første etage læser jeg på dørene: “Søren A Nesklau” og “B.Hjorth”, på næste etage er der kun en enkelt dør, midtfor, “Julie Gravensgod”, på tredje etage ser jeg, på døren til venstre, mit eget navn: “Louise Juhl Dalsgaard”, jeg banker på og lytter efter trin, men der er ikke noget at høre, jeg banker igen, stadig ingenting, jeg ser på skiltet, jo det er mit navn, der står der, jeg kigger ind ad dørspionen, som at glo ned i en våge, kuk-kuk, jeg forsøger at banke på en sidste gang, men der er stadig ikke nogen reaktion derindefra, jeg vender om og går ned ad trappen, på vej ud møder jeg en kvinde, hun ser på mig og smiler, “Hej”, siger hun, “Hej”, svarer jeg, jeg får den her fornemmelse af, at der er noget, der ikke hænger sammen, den her fornemmelse af, at jeg har lukket noget ude eller inde, det er svært at afgøre, jeg går ind i en kiosk og køber en pakke cherry chewinggum, jeg tager tre stykker i munden, det smager kunstigt, men det er ok, jeg kan alligevel ikke huske, hvordan kirsebær egentlig smager, er faktisk slet ikke sikker på, at jeg ville kunne lide dem i virkeligheden.