Louise Juhl

i dag gik jeg
som alle andre dage
en tur med min hund
og tænkte på alt det der er
præcis som det plejer at være
bare på en anden måde

tag nu for eksempel
´systemerne´
de økonomiske sociale
infrastrukturen sundhedsvæsnet
som vi altid har fået at vide
er til for vores skyld
for at holde sammen
på det hele ikke mindst på os
– menneskene

nu er det omvendt
nu er det vi mennesker
der skal holde sammen
for systemernes skyld
spritte hænder
nyse i albuen
holde afstand
– ellers falder tingene sammen
siger de på tv

undervejs på min tur
fik jeg øje på en tabt
kvasthue som nogen havde
hængt op på et jernrør
fuldkommen menneske-lig
og jeg måtte tage mig voldsomt sammen
for ikke at løbe hen og omfavne
pælen huen det hele

alle de følelser der bliver til overs
i de her dage
alle de tanker
og alt det liv

jeg ved ikke om regeringen
planlægger en særlig indsats
for tiloversblevet ømhed
måske kunne de samle lidt ind
og gemme det til systemerne
atter fungerer som normalt
det vil sige
oppefra
og
ned

så kunne de etablere en hjælpepakke til dem selv
den anden vej
nedefra og op
lidt menneskelig omsorg
til at minde dem om
at det var menneskene
der reddede systemerne
– ikke omvendt –
da det for alvor brændte på