Louise Juhl

Som seksårig drømte jeg om at blive så smuk, at jeg kunne køre gratis med bussen. Som tiårig om at blive så dygtig, at jeg kunne springe en klasse over. Måske endda to. Som femtenårig var min største drøm at gro helt lige bryster og at få en kæreste, der elskede mig for mere end dét. Som tyveårig var drømmen at forsvinde fra verden så længe, at nogen ville begynde at lede. Kalde mit navn. Som trediveårig ville jeg gerne vende tilbage igen, være rask og til alt andet end til besvær. Som fyrreårig var drømmen at nå at få et barn: Det endte, som de fleste drømme ender, med at jeg vågnede.
I dag kan jeg ikke huske, hvad jeg drømte i nat. Det var vist nok noget med en fugl, der blev vakt til live igen og finsk dreng, der gemte sig under et bord. Udenfor er temperaturen faldet med seks grader siden i går, himlen er syrligt grå. Til frokost skal jeg have kolde kartofler med flagesalt og hytteost og purløg. Jeg elsker kolde kartofler. Og hytteost. Og flagesalt – også selvom jeg ikke drømmer om det om natten.