Louise Juhl

I mange år var mine drømme sat i system. Et år drømte jeg for eksempel kun om fisk i stimer: De flød allesammen i land og druknede så under den brændende sol. Senere var det samlebåndsarbejde, der fyldte mine nætter. De samme varer, der hver nat gled forbi på båndet, og mig, der stod og så på, mens de kørte forbi: Pincetter, kageflag, cigaretrør. Ikke én eneste gang greb jeg ind, standsede båndet. Heller ikke den dag, det var mig selv, jeg så glide forbi. 

For tiden drømmer jeg om en ægyptiske kat. Den er skåret i sten og har lysende gule øjne. Det er en smuk kat, og jeg føler hver nat  en stærk trang til at stryge dyret over pelsen. Men hver gang jeg rækker ud, skyder dyret ryg, og jeg får splinter af sten i mine hænder. Det har nu gentaget sig flere uger i træk, hver morgen vågner jeg med blødende hænder. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver ved at række ud, måske fordi jeg savner noget, noget blødt og pelset og dét så stærkt, at jeg hellere lader mig nøjes med en hvæsende sten end med helt at undvære.