Louise Juhl

Jeg spiste en halv pose veganske skumfiduser til morgen. Med lemonsmag. Det er ikke fordi, jeg ikke kender alle argumenterne imod: Tomme kalorier, hurtige kulhydrater, føde uden næring. Men de smagte godt.
Senere gik hunden og jeg forbi den store eg nede ved hotellet. Det er snart tre år siden, M fandt en kvinde, der havde hængt sig. Hun havde brugt en af de hvide plastikhavestole fra hotellets udendørsservering som trinbræt op i træet.
Udrykningskøretøjerne kom hurtigt, det var politiet, der skar hende fri, de var meget forsigtige, holdt hende om livet. I dagene derefter gik vi forbi flere gange, rørte ved træets stamme og hang drømmefangere op i den gren, hun havde valgt som sin sidste. Men så kom de fra kommunens Entreprenørafdeling, to mænd i orange veste, og savede grenen over. Til en start blødte det med harpiks, men ret hurtigt groede der en knortet knold henover såret.
Den hænger der endnu, knolden, som en amputeret sorg. Den er blevet blød at røre ved med tiden.