Dumpf
by Louise Juhl Dalsgaard
Hvis det var december, ville jeg måske græde, men det er sommer, og jeg græder ikke. Jeg aflytter min telefon, nogen har lagt en besked, forkert nummer, viser det sig, en mand undskylder forstyrrelsen, jeg overvejer at ringe ham op, svare: – Ingen årsag.
Jeg hørte for nylig en podcast om en mand, der var blevet ramt af en dyb depression, i årevis havde han via sit fag forsket i emnet, skelnet mellem let, moderat og dyb depression, protesteret mod diagnosesamfundet og den lemfældige omgang med sproget: – Jeg er så depri i dag, om noget så ligegyldigt som vejrets beskaffenhed, en parkeringsbøde, støvsugerens fyldte pose. Nu var han selv blevet ramt, dybt, ikke af vejret eller en bøde, men af livet, til hans kone sagde han: – Jeg ved godt, du elsker mig, men jeg kan ikke mærke det.
Det er sjældent ulykkeligheden, der er værst, men netop manglen på følelser, en uforløst og dump trykken i brystkassen, maven. Dump kommer af tysk dumpf ‘klangløs’, hul, og bruges også om en sindstilstand, der ikke kan forløses, men forbliver ubestemmelig og trykkende. Et snærende bånd der trykker luften ud af alting dér, hvor glæden skulle sidde. Og smerten, håbet, kærligheden.
Manden de talte om i podcasten endte med at tage sit liv. Ligesom Chalotte (uden r) gjorde, og Anders og Lars Bo og Julie og Anne Sofie.
Er det forkert at sætte navne på, huske dem som andet end tal i statistikker? Er det skamløst at nævne, at Chalotte i dagene op til var ved frisør og brugte næsten seks timer og flere tusinde kroner på at få ordnet sit hår, lavet hundredevis af små fletninger. Hun blev så fin. Er det bedre at tale om noget andet, om juli, der er opkaldt efter den romerske kejser Julius cæsar, august efter Augustus. Om september, der kommer af septem der betyder syv, oktober efter octo der betyder otte, ligesom en blæksprutte hedder octopus efter dyrets otte navne.
Hvad må vi tale om, og er tavshed virkelig det bedste svar på depressionens dybeste mørke. Jeg ved det ikke, og jeg sletter sikkert snart det her opslag igen, ligesom jeg har slettet beskeden på min telefon. Jeg ringede forresten ikke tilbage, måske var det dumt.