Ebbe og flod
by Louise Juhl Dalsgaard
Månen bevæger sig i fastlagte baner omkring solen. Og jeg bevæger mig om min måne med samme debile forudsigelighed.
Kommer ikke nærmere. På månen. Eller solen. Heller ikke fjernere. Nej, jeg sværmer bare rundt i en håbløs parallelkurve, der aldrig krydser. Veje. Med måne eller sole.
Men jeg mærker den, månen. Mærker dens greb i min cirkulation. Og det føles på sin egen grænseløst forudsigelige måde godt.
@ballast. Nu kommer jeg nok ww i forkøbet, når jeg fortæller dig at parallelle linier godt kan krydse hinanden 🙂
Du er en ener og dit kryds skal nok komme til dig. Det har du fortjent.
@ Penpal:
Det ved jeg godt, det med de parallelle liniers krydsning. Men det har lange udsigter 🙂
Og en cirkel kan vel heller ikke være parallel. Så det hele er det rene vrøvl. Men det er sandt alligevel. Så meget for den objektive videnskab 😀
Jeg vinker til dig Penpal. Fra månen. Kommer du til te en dag?
Jeg vil gerne komme til kaffe på månen 😉
Du er altid velkommen, det ved du!
Jeg er som regel hjemme 😀
Jeg er der jo allerede. Må jeg komme forbi ? Er jeg velkommen ? I givet fald glæder jeg mig til at se jer begge i topform 🙂
Penpal:
Er du velkommen? Hvad dælen venter du på….vi sidder her og vinker og vinker, og så spør´ du om du er velkommen!
We want you here. 😀
Jeg sætter mig på kanten af månen og griber dig, når du sværmer forbi.
The? Jeg vil hellere drikke farvestrålende drinks. Jeg skal nok medbringe dem. Må man godt blive fuld på månen? Eller er det kun, når den er fuld?
Blogwoman
Jaaa Blogwoman. Vi skal være fulde. Jeg vil drikke mig fuld. Ved fuldmåne. Og du skal være med. Og Maria. Og Penpal. Og, og, og…
Blogtræf. På månen.
Sounds nice:-)