Ensomig #158
by Louise Juhl Dalsgaard
Nogle gange tænker jeg
om ikke jeg kunne
skrive mit liv som
et digt så kunne jeg
tage det i små bidder
én linje ad gangen
jeg kunne skrive noget
sjovt så folk kunne holde
ud at læse mig færdig
i teorien er det god ide men
den halter i praksis
sådan er det med alt i mit liv
jeg ville ønske jeg
kunne holde mig
selv ud i abstrakt arm
det eneste der egentlig
taler imod min ide er
at ingen gider at
læse digte mere
jeg er alligevel nødt til
at blive her mellem linjerne
så jeg kan få en 7. klasse
til at analysere
hvem jeg er og hvorfor
mit liv heller ikke rigtig lykkes
selv når det står
skrevet som
et digt.