Louise Juhl

Jeg har feber, det føles sådan her:
Jeg åbner min hånd. Jeg lukker min hånd. Jeg åbner min hånd. Jeg lukker min hånd.
Jeg gentager handlingen elleve gange, for at være helt sikker på, at det er min hånd, der bevæger sig, og at det er mig, der bevæger den.
Tolvte gang indser jeg at det er en skrue uden ende, og at det ikke alene er feberens skyld.