Louise Juhl

Det er mærkeligt med feber, den her tilstand af ingenting.
Imorges gik jeg til søen med hunden. Da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke huske, hvad vej vi var gået, det gjorde mig meget utilpas.
Så tømte jeg opvaskemaskinen, mest for at tænke på noget andet. Først bestik, så tallerkener og til sidst glas. Da jeg stillede glassene tilbage i skabet, syntes jeg pludselig, at størrelsen på dem var forskellig. De plejer ellers at være ens. I min vildelse forestillede jeg mig, hvordan glassene var krympet i vask. Eller at mine øjne angrebet af pest. Og blev igen utilpas. Så tog jeg et decilitermål og hældte nøjagtig 2,5 dl vand i alle 19 glas for at se, om det fyldte det samme.
Nu er jeg i tvivl, om det er decilitermålet, vandet eller glassene, den er gal med. Det bliver en lang søndag. Jeg håber virkelig ikke, at hunden også får feber.