Ensomig #193
by Louise Juhl Dalsgaard
Og så legede vi, at jeg var lille. Og at du spurgte mig, hvad jeg ville lege, når jeg blev voksen. Og at jeg svarede, at jeg ville lege alt i hele verden, fordi når man var voksen, så kunne man helt selv bestemme, hvad man ville lege.
Og så legede vi, at jeg blev voksen. Og at du spurgte mig: skal vi så lege? Men at jeg svarede, at jeg alligevel ikke gad at lege, fordi leg var for pattebørn og jeg var altså voksen.
Og så legede vi, at legen var slut.