Ensomig #221
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg drømte, at jeg sad i et venteværelse hos en læge, og at jeg tydeligt fornemmede, hvordan alle, undtagen jeg selv, kunne læse mine tanker. Det var ubehageligt, jeg havde svært ved at få vejret, det var som om, jeg hele tiden åndede en lille smule mere luft ud, end jeg tog ind. Til sidst var jeg tømt for vejr.
Jeg lænede mig fremover. Spurgte en yngre mand overfor, om han ville fortælle mig, hvad det var, jeg tænkte. Han nikkede og hviskede det i mit øre.
Jeg husker ikke, hvad han hviskede, men jeg kan huske, at jeg tænkte “Var det bare dét?”