Louise Juhl

Er ude med hunden og kommer forbi en høj hæk, hvor en flok børn hopper i trampolin, samtidig med at de råber navne på læskedrikke: “Pepsi Max”, “Faxe Kondi”, “Fanta.” Jeg ved ikke, hvad legen går ud på, men kort tid efter siger barn 1 : “Jeg vil ikke være med, hvis det skal være på den måde.” De andre børn leger tilsyneladende upåvirket videre, men lidt efter råber barn 1 igen – nu med en højere og tydelig grådkvalt stemme:
“Jeg bliver faktisk ked af, at I bare leger videre uden mig!”
Hvad nu, tænker jeg, men det varer ikke længe, for barn 2 svarer klokkeklart og bestemt: “Sådan er livet. Vi bliver allesammen kede af det ind imellem, men det kan resten af verden jo ikke gå i stå af, vel.”
Shit.