Ensomig #230
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg har svært ved at se mig selv.
I nat, for eksempel, drømte jeg om ostefondue, at jeg ville overvinde min egen kvalmegrænse. Så jeg dyppede al muligt mad i en varm, tyk, fed sauce af ost: Cocktailpølser, bacon-bites, fiskeøjne, alt blev kogt i den løbende ost. Jeg hentede stykkerne op enkeltvis med mine fingre og satte dem til livs. Hver. Og. En.
Til sidst lænede jeg mit hoved tilbage og tømte gryden med den varme ost.
Her til morgen spekulerer jeg på, hvad min drøm betyder: At jeg er altædende? Grådig? At jeg undertrykker et begær?
Jeg er ikke nået frem til et svar, men jeg har kvalme og mine fingre lugter.