Louise Juhl

I nat stod jeg op, halvt i søvne, og gik ned ad trappen til køkkenet, åbnede døren til køleskabet og blev overvældet af alt lyset derindefra, som i eventyret om den lille pige med svovlstikkerne, det med pigen, der står udenfor i sneen og ser ind ad vinduet til alt lyset og varmen, så tog jeg tallerkenen med den halve grillkylling, vi havde levnet forleden, og lukkede døren til køleskabet og lyset, åd to lår og en vinge, ikke fordi jeg var sulten, men fordi jeg havde ondt af pigen.

Her til morgen finder jeg så det afgnavede kyllingeskrog på køkkenbordet, kun benene er levnet og skindet, som jeg må have pillet fra, helt fedtet og forladt, ligger det og hvisker: “Hun har villet varme sig! sagde man; ingen vidste, hvad smukt hun havde set.” Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op, hverken med skroget eller mig selv.