Louise Juhl

Jeg ser en youtubevideo med Gustav Salinas helt oppe i det røde felt, han er i oprør, fordi nogen har skrevet en historie om ham, “Dengang jeg troede, jeg var assistent for Gustav”, hedder den, Gustav rejser sig i salen, han “hader fucking litterater og bedrevidende smagsdommere”, råber han, “som om jeg var en fucking nar,” han siger også, at hvis nogen skal tjene penge på, at han er dum, så vil han i hvert fald have procenter af det, dummere er han altså ikke.
Bagefter ser jeg ham interviewet, “Super honest interview: Gustav Salinas,” hedder det og varer 3 minutter og 31 sekunder, journalisten skyder spørgsmål af i rekordfart: Hvad lavede du i går, hvad stod der i din sidste sms, hvordan bliver man lykkelig, han slutter af med at spørge Gustav: hvis du kun skulle leve af een ting, hvad skulle det så være?
“Nutella,” svarer han, og af en eller anden grund giver det helt vild god mening.