Louise Juhl

Om mandagen kogte min mor ris til grød og serverede det med kanelæbler på toppen. Jeg elskede det og spiste altid to store portioner, hældte en tredje op og opdagede først for sent, at jeg var mæt. “Det er da godt, at der er noget, der kan mætte dig,” sagde min mor så og tog min tallerken og smed det levnede i skraldespanden.
Hun sagde også, at det var en forbandelse at kunne se alting så klart. Jeg ved ikke, hvad hun mente med det, men jeg spurgte heller ikke.