Louise Juhl

Det er lørdag, jeg bliver svimmel af at læse, af at se på en skærm, af at tænke tanker til ende. Michael spiser et rundstykke, lyden af den hårde skorpe mod tallerkenen får mig til at græde, jeg kan ikke overskue at forklare hvorfor: At det er rundstykkets skyld eller nej, det er ikke rundstykkets skyld, det er lørdagens, svimmelhedens, tankernes.

Der er ting, jeg skal nå i dag, men jeg kan ikke huske, hvad de er. Jo, jeg kan huske tingene hver især, men ikke rækkefølgen, de skal falde i. Det vil sige: jeg ved ikke, hvad jeg skal i dette øjeblik. Kun, hvad jeg skal øjeblikket efter det øjeblik, jeg ikke kan huske.
Sådan ramler et korthus, før det er bygget.

DER ER IKKE NOGET I VEJEN, DET FØLES BARE SÅDAN

Jeg tror, jeg vil hugge noget brænde.