Louise Juhl

Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare dig det her

Jeg ved ikke, hvordan man gør. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde lykkes med at forstå, hvordan man gør eller med at gøre, som man gør.

Jeg er taget til Tyrkiet med nogle veninder fra gymnasietiden. Jeg er taget afsted, fordi jeg ikke aner, hvad jeg ellers skal stille op: Jeg spiser ikke længere og alkohol er min primære næringskilde.
For nylig fandt jeg en død bændelorm i toilettet. Jeg ringede til vagtlægen, der slog en høj latter op og bad mig tage den med til undersøgelse. Jeg fiskede ormen op mellem urin og ekskrementer, puttede den i et tomt konservesglas, som lægen havde bedt mig om.
Bagefter fyldte jeg et tandkrus med Southern Comfort, drak det ud i ét, og lagde mig til at sove.
Næste morgen tog jeg bændelormen med til min praktiserende læge. Inde i konsultationsværelset trak jeg glasset frem og stillede det på hans bord.
“Hvad er det,” spurgte han.
“En bændelorm,” svarede jeg, “en død bændelorm.”
Han skar en grimasse (måske skar han i virkeligheden ikke en grimasse, måske var det noget, jeg frygtede, at han gjorde, at han skar en grimasse af ormen og dermed af mig, for ormen kom inde fra mig), løftede glasset op imod lyset, der kom fra vinduet.
“Det har jeg alligevel aldrig været udsat for før,” sagde han, “en bændelorm, der er død af sult.”
Han gav mig en recept på et middel, der nok skulle sikre, “at der ikke findes nogle levende organismer tilbage i dig, når kuren er overstået.”

Det var dagen efter, at en af mine veninder ringede for at høre, om ikke jeg ville med til Tyrkiet. “Ren solbadning og hygge,” lokkede hun uden at ane, at jeg ikke kunne forestille mig noget mindre fristende end netop de to ting. Det skulle da lige at være alene med mig selv og tanken om den døde bændelorm. “Det vil jeg da gerne,” hørte jeg mig selv svare.

Det blev ikke nogen god ferie. Faktisk måtte jeg afbryde den en uge før planlagt, fordi varmen og alkoholen og min ringe næringstilstand gjorde mig syg. Til veninderne løj jeg og sagde, at jeg var blevet syg af det stærke antibiotikapræparat, jeg var blevet ordineret.

Jeg ved ikke, hvordan man gør. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde lykkes med at forstå, hvordan man gør eller med at gøre, som man gør.