Ensomig #341 (O9)
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg sidder fast.
Der er dage, hvor jeg er lukket inde i et rum med en krop, der bevæger sig, men ikke ud af stedet. Og andre dage, hvor jeg er lukket inde i et rum, der bliver mindre og mindre, selvom det ikke ændrer størrelse.
Nogle dage er det rum, jeg er lukket inde i, helt utrolig smalt, som pupillen på en kat, og med en uendelighed mellem gulv og loft. Andre dage strækker rummet sig uden ende til begge sider, men der er ikke noget vejr, man kan trække, og ingen tid at tælle.
alle dage er jeg lukket inde i et rum, og rummet er lukket inde i mig.