Louise Juhl

Kære DF:

Jeg er en byrde for samfundet! Jeg har tidligere, grundet en svær spiseforstyrrelse, været døgnindlagt ca 435 dage (heraf ca 365 på specialafsnit), modtaget behandling på daghospital ca 90 dage, efterfølgende har jeg i ca. 4 år on/off været i ugentlig psykoterapi. En sengeplads på et specialiseret afsnit koster ca 4000 kroner om dagen, på et ikkespecialiseret afsnit ca det 2500, behandling på daghospital uvis, terapeutisk behandling – lad os skyde på 800 kroner pr session i sammenlagt 200 uger.
Jeg tør ikke lave regnestykket, for selvom jeg i dag er i beskæftigelse og således bidrager til skatteindtægterne, så er min indtægt ikke imponerende, og min skatteindbetaling tilsvarende lille. Jeg frygter derfor, at være sådan en, der ikke kan “betale sig”.
Mit spørgsmål til jer lyder: Er det begrundet, når jeg frygter den dag, hvor I – tilsvarende den om somaliske kvinder – laver en afstemning om, hvorvidt jeg er en byrde eller en berigelse for samfundet?
Kh Louise