Ensomig #388
by Louise Juhl Dalsgaard
Problemet er ikke, at jeg ikke har noget at skrive, men at jeg ikke har noget at skrive OM. Det vil sige: jeg har mel og vand og gær, jeg har sukker, kanel, sukat, men jeg har ingen kage at bage, ingen kommenskringle, abrikosroulade, ingen lady fingers. Er det et problem?, kunne jeg spørge, men der ville ikke være nogen til at svare.
Udenfor: sneen, der falder så fucking fint og fløjlsblødt, den gør mig rasende. Den omsorg, der ligger i at falde tavst og smukt og blødt, den gør mig rasende. Tænke at lade sig falde som fløjl, som et kæmpe tylskørt over en forladt park i østtyskland, at lægge sig fladt og til ingen verdens nytte, skide kold. Lade sig trampe på.
Sneen gør ingen
forskel
sneen er en
forskel
Jeg kan ikke holde den
forskel
ud