Ensomig #399

by Louise Juhl Dalsgaard

Du spiser af æblerne fra haven. 

Pigeon? gætter du, men jeg må blive dig svar skyldig, jeg kender ikke navnet på sorten. Du spørger til høsten af solbær, jeg fortæller, at udbyttet var ringe, kun lige nok til en flaske solbærrom. 

”Du skal rive bladene på græsset sammen” forklarer du og samler en favnfuld, lægger dem omkring rødderne på buskene.

”Buskene skal fores til vinteren,” forklarer du, ”omsorgen skal nå helt ned til rødderne.”

Så går vi indenfor, drikker te og spiser ostemadder. Du fortæller mig, at man kan fodre grise med osteskorper, de elsker det. Det undrer mig, hvorfra du ved den slags.

Jeg svarer, at jeg har hørt, at heste blive forgiftet af agern, ikke at det har noget med ost at gøre. Dyrene får diarre af dem, senere får de svært ved at støtte på benene, det er noget med garvesyreindholdet. De ender med at dø af det, hvis ikke de kommer i behandling. ”uhada,” svarer du.

Vi taler også om bøger.

Jeg læser et afsnit af Linn Ullmanns ”De urolige.” Det er det sted, hvor en datter taler med sin far. Hun fortæller ham om en stol, hun drømmer om at få. 

Faren virker forvirret: Er det en metafor? spørger han, men pigen ved ikke, hvad en metafor er, så faren må forklare: ”En metafor er, når en ting også er en anden ting,” siger han og spørger barnet, om stolen i drømmen symboliserer noget andet? Er det en magisk stol? 

”Nej,” mumler datteren og ser ned: ” det er bare en stol.”

Du nikker og siger, at du godt kan forstå, at jeg har valgt at læse lige netop det stykke. Jeg spørger ikke, hvad du mener med det.

Bagefter læser jeg fra Bjørns digtsamling, Ming, side nioghalvtreds om valnødder og ”hele lille solens tarm.” Vi taler om det umulige i den ordstilling, hvordan den forvrænger størrelsesforholdet mellem sol og tarm, så solen bliver ganske lille og tarmen kæmpestor.

”Ja!” udbryder du begejstret.

Jeg læser videre: ”der er så mange afvisninger i mit liv lige nu/altså afvisninger fra mig selv til mig selv.” – Du spørger om du må låne bogen, læser sætningen højt for dig selv. ”Av!” mumler du og rækker mig bogen tilbage. 

#minmor #ming #deurolige #kærlighedtilrødderne