Louise Juhl

Jeg vil ikke træde på sneglen, eller på den langsomme orm med børster, eller alle de andre, der ligger ned.
Jeg ved det godt. At det er banalt, det der med at dø, og at jeg savner min morfar – endda på en søndag. Men jeg vågnede, og turde ikke se under mine sko.

Dem, der ligger på jorden, må man græde på.