Louise Juhl

Jeg har glemt hvorfor, jeg stod op, så jeg sidder bare og ser ud på sneen, der ikke længere findes.
Det føles fjollet og også lidt trist at sidde og se på noget, der ikke længere er at se.

Jeg må hellere koge et æg eller riste en bolle, og når jeg så har spist vil morgenen være
forbi, og sneens fravær ikke mere være mit ansvar alene.