Ensomig #415

by Louise Juhl Dalsgaard

06.36:
Nogle gange er morgenen en fest, og mørket en invitation, og du er den eneste, der ikke er med. Heldigvis behøver du ikke at begrunde dit fravær, for der er ikke nogen, der spørger.
Hele tiden lige ved: Kun en fingernegls bredde imellem mørket og din krop. Til gengæld mere end tretten stop med to nedlagte ruter, før du er fremme ved festen.