Louise Juhl

Det er først i dag gået op for mig, at serien Six feet under hedder, som den gør, fordi standarddybden på en (amerikansk?) grav er 6 fod. Jeg er kun 5 fod og 4 9/16 inches høj, så uanset om de vælger at parkere mig vandret eller lodret til den tid, skulle jeg være sikret tag over hovedet.
Jeg har også opdaget, at det findes et syndrom, Cotards syndrom: mennesker, der lider af det, tror, at de er døde?? Den opdagelse forfærdede mig i en sådan grad, at jeg måtte ringe til min mor (ja, jeg ved godt, at det er noget mærkeligt noget at ringe og fortælle, men hun er vant til det, og når hun en sjælden gang brokker sig, minder jeg hende om, at halvdelen af mine gener er hendes).
Hun havde aldrig hørt om lidelsen før?
-Men hvor er det bare trist, ikk?” spurgte jeg, men ved I, hvad hun svarede?
-Det kommer vel an på, hvordan man har det med døden!
Det har hun jo ret i.
Jeg havde egentlig også lagt planer om at besøge det lokale bibliotek og nåja – så at skrive en bog! Men der blev ved med at flyve gæs henover mit hoved, og den slags skal jo også passes, selvom det er torsdag og november.